dig nyckel sabo phoniro

PHONIRO CARE - NØGLEFRI PLEJEHJEM

Nøglehåndtering er et stort og kostbart problem i forskellige typer plejehjem. Med Phoniros dørlås er døren altid åben for den rette. Det øger trygheden for beboerne og giver kommunen en mere effektiv, sikker og moderne virksomhed. Samtidigt værner man om beboernes personlige integritet.


Det er ikke usædvanligt, at beboerne har svært ved at håndtere nøgler og låse. Men dørene bør være aflåste, så man undgår, at beboerne ustandseligt går ind hos hinanden, og at uvedkommende trænger ind. Det er meget tidskrævende, når personalet skal hjælpe beboerne med at låse og åbne dørene. Med Phoniros boliglås kan beboerne selv komme ind uden at skulle bruge konventionelle nøgler.


Enkelt og sikkert

Phoniros boliglås erstatter den mekaniske nøgle med en digital nøgle i form af et aktivt RFID-tag for både beboere og personale. Låseenheden monteres uden at påvirke døren og påvirker ikke dørens brandklasse. Monteringen er meget enkel, og låseenheden kan nemt flyttes til en anden dør efter behov. Systemet administreres med fordel centralt fra Phoniro Care eller lokalt fra den enkelte bolig. Hvis Phoniros alarmsystem er installeret, kan personalet også låse op med alarmtelefonen. I administrationsprogrammet kan man programmere individuelle kriterier for, hvilke døre, der skal kunne åbnes af hvem og i hvilket tidsrum.


Funktion

Låseenheden aktiveres, når en tilhørende tag befinder sig i nærheden. Når dørhåndtaget trykkes ned, er døren allerede låst op. Alternativt åbnes døren ved tryk på en knap på personalets alarmtelefon. Sikkerheden er meget høj, for hver tag har sin egen identitet. Hvis personalet styrer låsen med alarmtelefonerne, sker det med personlige koder, brugernavn og adgangskode, til verificering af personalets autorisation.


Værner om beboerens personlige
 integritet

Mere tryghed og sikkerhed

Mindre tidsforbrug for personalet

Påvirker ikke dørens brandklasse

Enkel montering uden beskadigelser


Batteridreven


Almindelige nøgler kan bruges



 DOWNLOAD PRODUKTBLADET PHONIRO NØGLEFRI PLEJEHJEM


 Phoniro Medic i Hjemmet

 Phoniro Medic på Plejehjem